Hvad vi arbejder med

Vi leverer refabrikerede, OE matchende autodele til kunder i hele Europa

Hvad er refabrikering?

Refabrikering er en gren af eftermarkedet for brugte reservedele. Et refabrikeret produkt bliver defineret som:

"En refabrikeret enhed udfører samme funktion som en original enhed. Den er refabrikeret fra en eksisterende enhed (core) gennem en standardiseret, industriel proces i overensstemmelse med specifikke tekniske specifikationer. En refabrikeret enhed har den samme garanti som en ny enhed, og det fremgår klart af enheden, at den er refabrikeret, samt hvem refabrikanten er.”*

Sagt med andre ord, kan refabrikering af auto-reservedele oversættes til renovering af brugte dele eller komponenter med henblik på at få dem til at præstere lige så godt eller endnu bedre end nye autodele. Refabrikering er en meget omfattende proces, men den har også mange fordele for dig som partner og for miljøet.

For at refabrikere autodele skal brugte reservedele, som man kalder cores, indsamles. Det er dog mere komplekst end som så at indsamle disse. Hos BORG Automotive sælger vi vores refabrikerede enheder med et depositum, som bliver refunderet til kunderne, hvis de sender os den enhed, de erstatter.

De cores, som vi får i bytte for en refabrikeret enhed, bliver sendt til vores corelager i Polen, som er det største corelager i Europa med mere end 1 million enheder – klar til refabrikering. På vores produktioner gennemgår autodelene refabrikeringsprocessen. Denne proces involverer komplet adskillelse af enheden, grundig rengøring, omfattende inspektion af alle dele, restaurering og udskiftning, genmontering og til sidst testning.

Vi går aldrig ned på kvaliteten, og derfor er alle vores produkter solgt med en 2-års garanti med ubegrænset kilometer.

Refabrikeringsindustrien har eksisteret i omkring 70 år. Før i tiden så man de defekte enheder som skrot. Kraftfulde autoophuggere skar bilerne i små stykker, og det overskydende metal kunne derefter genbruges og omsmeltes til stålindustrien. Alt andet materiale kom på lossepladser med andre husholdningsapparater – med risiko for at forgifte grundvandet og beskadige miljøet. Heldigvis er der meget, som har ændret sig, og hos BORG Automotive er vi stolte af at være en væsentlig drivkraft i Europas refabrikeringsindustri.

Refabrikeringsindustrien har affødt en mere skånsom proces med det formål at opretholde et renere miljø. Læs mere om de miljømæssige fordele ved refabrikation her.

Udover de økonomiske og miljømæssige fordele af refabrikation er vi også i stand til at opdage de hyppigste årsager til fejl, der påvirker de enheder, vi modtager til refabrikering. Dette giver os de nødvendige forholdsregler til at reproducere produkter, der præsterer så godt som – og måske endda bedre - end OE enheder.

*Dette er en fælles definition fra APRA (Automotive parts Remanufacturers Association of Automotive Suppliers), FIRM (International Federation of Engine Remanufactures and Rebuilders, Europe) støttet af MERA (Motor and Equipment Remanufacturers Association, USA) og RIC (Remanufacturing Industries Council, USA).

Refabrikeringsindustrien har eksisteret i mere end 70 år. Før blev defekte enheder set som skrot.

Hvordan foregår refabrikeringsprocessen?

Refabrikering finder sted i en stor fabrik optimeret og tilpasset til refabrikeringsprocessen. Et kvalitetssikringsprogram garanterer, at kvalitetskravene er opfyldt, efterhånden som enhederne gennemgår de forskellige refabrikeringsprocesser: 

  1. Komplet adskillelse: Defekte enheder gennemgår en fuldstændig adskillelsesproces og dele, som ikke kan refabrikeres, bortskaffes.
  2. Rengøring: Efter adskillelse af enhederne får de en grundig rengøring ved hjælp af varmt vand, sandblæsning, ultralyd rengøring, etc.

  3. Inspektion & sortering: Rengjorte dele gennemgår en intensiv kontrol for at afgøre, om de er egnet til refabrikering. Dette sker både visuelt og med testudstyr som måler, om standarden er inden for de accepterede grænser.

  4. Refabrikering & udskiftning: På dette stadie er de genbrugte dele restaureret f.eks. gennem galvanisering og slibning af delene. Dele, der blev bortskaffet i de tidligere processer, bliver erstattet med nye kvalitetsdele.

  5. Samling: De refabrikerede dele samles til en enhed.

  6. Afsluttende tests: Hver eneste refabrikerede enhed gennemgår en 100 % ydelses- og pålidelighedstest for at sikre, at enheden matcher OE standarder.

 

Videoer om refabrikering

Starter

Generator

AC Kompressor

Bremsecaliper

EGR Ventiler

Vores Produkter

Vi har mere end 12.000 numre fordelt på 8 produktgrupper. Det er vigtigt for os at have et bredt sortiment – så du, som vores partner, kan have os som din eneste leverandør, hvilket sparer dig både tid og penge. Vi ved, der er et behov for unikke enheder, og derfor er vi stolte af at kunne levere en række specielle og unikke enheder.

Starter

Med mere end 2.300 forskellige startere dækker BORG Automotive ikke kun personbiler og køretøjer af alle mærker, men også maritime-, bygge- og landbrugskøretøjer. Vi har også en dækningsgrad på 98% af den europæiske bilpark. Der vil løbende blive tilføjet nye applikationer til vores produktsortiment, som bliver tilgængelige online på både TecDoc og vores brand’s hjemmesider.

Generator

Sortimentet af generatorer dækker flere markeder – fra personbiler og erhvervskøretøjer til landbrugs-, maritime og byggerikøretøjer. Med et sortiment på mere end 3.300 generatorer og en dækningsgrad på 98% kan BORG Automotive imødekomme næsten alle ønsker fra Europas specialistmarked. Find vores forskellige produkter på vores brand hjemmesider.

AC Kompressor

BORG Automotive tilbyder et højt udviklet sortiment af AC kompressorer. Vi har en stor rækkevidde med mere end 1.100 kompressorer, hvilket betyder, at vi har et af de mest omfattende sortimenter af kompressorer på det europæiske marked med en dækningsgrad på mere end 95% af bilerne i Europa. Læs mere om AC kompressorer på vores brand hjemmesider, hvor du også kan finde de seneste produktnumre tilføjet til sortimentet.

Bremsecaliper

Bremsecalipre er refabrikeret af BORG Automotive med de samme høje standarder som alle vores andre produkter. Vi har en dækningsgrad på 97%, hvilket betyder, at de fleste populære personbiler og mindre varevogne kan findes i vores sortiment. Sortimentet indeholder mere end 3.600 produktnumre. BORG Automotive udvider konstant sortimentet og introducerer nye applikationer til det europæiske bilmarked. Besøg vores brand hjemmesider og find vores forskellige bremsecalipre.

EGR Ventiler

  1. Hos BORG Automotive tilbyder vi mere end 300 EGR ventiler med en dækningsgrad på mere end 93% af biler med EGR systemer i Europa. Vores refabrikerede EGR ventiler har vist sig at være et pålideligt produkt med høj kvalitet og lang levetid. Find vores produktsortiment på vores brand hjemmesider.

Elektroniske ratstammer

Elektroniske ratstammer er en af de nyeste typer af elektrisk assisteret styring. BORG Automotive tilbyder mere end 70 enheder, der alle efterses og testes grundigt for at sikre en høj kvalitet. Vores brand hjemmesider og TecDoc bliver løbende opdateret for at afspejle udviklingen af vores sortiment.

Servopumper

Med mere end 700 enheder tilbyder BORG Automotive et sortiment af servostyringspumper, der har en omfattende dækning i Europa af både personbiler og erhvervskøretøjer. Sortimentet inkluderer mere end 40 EHPSP enheder, der næsten dækker 100 applikationer. Tre primære typer tilbydes:

  1. Electro-hydraulisk pumpe - drevet af elektrisk motor.
  2. Electronic I- hydraulisk pumpe drevet af elektrisk motor med envejs kommunikation til ECU.
  3. Electronic II - hydraulisk pumpe drevet af elektrisk motor med tovejs kommunikation til ECU.

Læs mere om servopumper på vores brand hjemmesider.

Tandstænger

BORG Automotive har et omfattende sortiment af tandstænger til den europæiske bilpark. Med mere end 1.300 numre, der bliver produceret på vores egen produktion i Storbritannien, tilbyder BORG Automotive et omfattende sortiment af tandstænger til personbiler og alle slags lette erhvervskøretøjer. Nye applikationer bliver konstant tilføjet til sortimentet og gjort tilgængelig online på både TecDoc og brand hjemmesiderne.

Vores Kvalitet

Vi går aldrig på kompromis med kvalitet

Hos BORG Automotive refabrikerer vi årligt mere end 2 millioner enheder på tværs af vores produktgrupper. Vores medarbejdere gennemgår løbende undervisning, og vi arbejder hele tiden med Supplier Quality Management – hver af disse definerer grundlaget for vores selvbevidsthed. I praksis betyder det, at vi altid stræber efter den højeste kvalitet på markedet. Vores produktion i Polen og Storbritannien er certificeret i overensstemmelse med de nyeste certificeringer; ISO 9001:2015.

Produktionerne i Polen er desuden også certificeret i ISO 14001:2015. For at sikre at vores produkter virker optimalt i deres sædvanlige omgivelser, tester vi altid slidstyrken og udfører vejtest på dem. Vores produkter opfylder de samme OE standarder som et nyt produkt, og vi tilbyder også en to års garantiperiode med ubegrænsede kilometer på alle vores produkter.

 

Vi arbejder med den nyeste teknologi

I en industri der konstant er i udvikling, og hvor ingeniørvidenskab, elektronik og software har nået helt nye højder indenfor mechatronics, bliver vi nødt til at være forberedte på nye teknologier, der kan udvide vores produktsortiment. Derfor udvikler vores dygtige R&D team vores refabrikeringsproces og tilføjer produktnumre til vores eksisterende sortiment. Vi undersøger nye bilmodeller på markedet for at finde autodele til vores otte produktgrupper, som ikke er en del af vores produktportefølje endnu. Derefter undersøger vi, hvordan vi kan refabrikere disse dele. Yderligere undersøger vi fremtidens tendenser i bilindustrien, sådan at vi kan optimere vores workflow og tilføje nye og attraktive produktgrupper til vores portefølje. Dette vil sikre, at vi fortsætter med at være en af de førende virksomheder inden for refabrikerede autodele – og følger med udviklingen i industrien.

Vi stræber altid efter mere viden og ekspertise. Derfor har vi åbnet vores eget akademi i 2018, hvor vores medarbejdere bliver undervist i de seneste trends og teknologier, f.eks mechatronics.

I 2018 lancerede vi vores Mechatronics Forum, som er en webplatform med det formål at skabe et netværk for grupper med interesse i mechatronics. Find vores Mechatronics Forum her.

Vi har også introduceret vores første Reman Challenge, som er en akademisk konkurrence, hvor ingeniørstuderende i Europa undersøger de kommende udfordringer i auto refabrikeringsindustrien.

 

Kvalitet og kundeservice går hånd i hånd

Vores vision er simpel: Vi ønsker at give vores kunder den bedste kundeoplevelse inden for refabrikerede autoreservedele og løsninger.

For at nå dette mål stræber vi efter at have den bedste kvalitet og kundeservice. Vi ved, hvor meget det betyder for dig, som partner, at vores produkter kan installeres hurtigt og nemt. Derfor bliver mange af vores produkter leveret som et plug & play system, hvor vores produkter er udstyret med de nødvendige komponenter for en nem installation.

 

Tilgængelighed

Hos BORG Automotive er det vigtigt for os at være tilgængelig for dig. Vi er tilgængelige på vores hjemmeside, vi er registreret som en TecDoc leverandør, og vi arbejder sammen med TecCom for at gøre din oplevelse så god som muligt. Vi prioriterer altid personlige relationer, løbende support og hurtig responstid til vores kunder. Du kan altid få fat i en medarbejder, der kan hjælpe dig med dine spørgsmål, i vores åbningstider. Find vores kontaktinformationer her.