Hvad er refabrikering?

Refabrikering er en gren af eftermarkedet for brugte reservedele. Et refabrikeret produkt bliver defineret som:

"En refabrikeret enhed udfører samme funktion som en original enhed. Den er refabrikeret fra en eksisterende enhed (core) gennem en standardiseret, industriel proces i overensstemmelse med specifikke tekniske specifikationer. En refabrikeret enhed har den samme garanti som en ny enhed, og det fremgår klart af enheden, at den er refabrikeret, samt hvem refabrikanten er.”*

Sagt med andre ord, kan refabrikering af auto-reservedele oversættes til renovering af brugte dele eller komponenter med henblik på at få dem til at præstere lige så godt eller endnu bedre end nye autodele. Refabrikering er en meget omfattende proces, men den har også mange fordele for dig som partner og for miljøet.

For at refabrikere autodele skal brugte reservedele, som man kalder cores, indsamles. Det er dog mere komplekst end som så at indsamle disse. Hos BORG Automotive sælger vi vores refabrikerede enheder med et depositum, som bliver refunderet til kunderne, hvis de sender os den enhed, de erstatter.

De cores, som vi får i bytte for en refabrikeret enhed, bliver sendt til vores corelager i Polen, som er det største corelager i Europa med mere end 1 million enheder – klar til refabrikering. På vores produktioner gennemgår autodelene refabrikeringsprocessen. Denne proces involverer komplet adskillelse af enheden, grundig rengøring, omfattende inspektion af alle dele, restaurering og udskiftning, genmontering og til sidst testning.

Vi går aldrig ned på kvaliteten, og derfor er alle vores produkter solgt med en 2-års garanti med ubegrænset kilometer.

Refabrikeringsindustrien har eksisteret i omkring 70 år. Før i tiden så man de defekte enheder som skrot. Kraftfulde autoophuggere skar bilerne i små stykker, og det overskydende metal kunne derefter genbruges og omsmeltes til stålindustrien. Alt andet materiale kom på lossepladser med andre husholdningsapparater – med risiko for at forgifte grundvandet og beskadige miljøet. Heldigvis er der meget, som har ændret sig, og hos BORG Automotive er vi stolte af at være en væsentlig drivkraft i Europas refabrikeringsindustri.

Refabrikeringsindustrien har affødt en mere skånsom proces med det formål at opretholde et renere miljø. Læs mere om de miljømæssige fordele ved refabrikation her.

Udover de økonomiske og miljømæssige fordele af refabrikation er vi også i stand til at opdage de hyppigste årsager til fejl, der påvirker de enheder, vi modtager til refabrikering. Dette giver os de nødvendige forholdsregler til at reproducere produkter, der præsterer så godt som – og måske endda bedre - end OE enheder.

*Dette er en fælles definition fra APRA (Automotive parts Remanufacturers Association of Automotive Suppliers), FIRM (International Federation of Engine Remanufactures and Rebuilders, Europe) støttet af MERA (Motor and Equipment Remanufacturers Association, USA) og RIC (Remanufacturing Industries Council, USA).

Hvordan foregår refabrikeringsprocessen?

Refabrikering finder sted i en stor fabrik optimeret og tilpasset til refabrikeringsprocessen. Et kvalitetssikringsprogram garanterer, at kvalitetskravene er opfyldt, efterhånden som enhederne gennemgår de forskellige refabrikeringsprocesser: 

1. Komplet adskillelse

Defekte enheder gennemgår en fuldstændig adskillelsesproces og dele, som ikke kan refabrikeres, bortskaffes.

2. Rengøring

Efter adskillelse af enhederne får de en grundig rengøring ved hjælp af varmt vand, sandblæsning, ultralyd rengøring, etc.

3. Inspektion & sortering

Rengjorde dele gennemgår en intensiv kontrol for at afgøre, om de er egnet til refabrikering. Dette sker både visuelt og med testudstyr som måler, om standarden er inden for de accepterede grænser.

4. Refabrikering & udskiftning

På dette stadie er de genbrugte dele restaureret f.eks. gennem galvanisering og slibning af delene. Dele, der blev bortskaffet i de tidligere processer, bliver erstattet med nye kvalitetsdele.

5. Samling

De refabrikerede dele samles til en enhed.

6. Afsluttende tests

Hver eneste refabrikerede enhed gennemgår en 100 % ydelses- og pålidelighedstest for at sikre, at enheden matcher OE standarder.

Videoer om refabrikering